torsdag den 16. januar 2014

5:2 kuren


Jeg har kastet mig ud i et eksperiment! 
Her samtidig til jeg læser til min eksamen som bachelor er jeg nemlig gået igang med 5:2 livsstilen som prædiker en let faste med kun 500 kcal to dage om ugen, ikke fortløbende dage forståes. Det skulle efter den ovenstående bog have flere fysiske fordele end "bare" vægttab. Princippet går på at man kun to dage om ugen skal bekymre sig som hvad man spiser, og de resterende 5 dage kan man spise hvad man har lyst til. Noget af det positive der er at sige om den her form for "diæt" er at hvis man på en fastedag for ustyrligt lyst til et eller andet, så har man muligheden for at spise det dagen efter, i stedet for som ved en normal kur hvor man konstant skal tænke over hvad man spiser. I skrivende øjeblik er jeg igang med min anden fastedag, og helt ærligt, så synes jeg ikke er der særlig hårdt, endnu. De 500 kcal kan man bruge som man vil, men der anbefales at bruge dem af en eller to omgange, så man ikke småspiser hele dagen og derved ikke faster. Idag og i mandags, har det passet mig fint at spise lidt omkring frokost og igen til aften, også med masser af vand og kaffe indimellem, så jeg ikke går helt død. idag står den på knækbrød med friskost og skinke til frokost og en nudelsalat med rejer til aften, det er slet ikke dumt. 
En af de fordele der ligeledes prædikes af forfatteren er at det på sigt kan regulere ens appetit, hvilket jeg ser som en god ting, da manges problem er at man lige tager lidt mere end hvad god er.

Er der nogen der har erfaringer, både gode eller dårlige med denne kur?

Lise

4 kommentarer:

Låvise sagde ...

Hej Lise

Jeg er selv i gang med min 5. fastedag idag. Og det bliver nemmere og nemmere for hver gang, synes jeg.
Jeg har været overvægtig hele mit liv og derfor været på mange slankekurer. Men denne synes jeg, virker som at være "den helt rigtige" for mig. Man skal ikk købe alle mulige mærkelige ting for at følge kuren og så må man spise normale i de fleste dage.

Jeg har i den første uge smidt 2 kg. Og har veje/måledag igen i morgen, så er spændt på hva uge 2 siger.

Pøj pøj med dine fastedage :O)

Knus Låvise

Unknown sagde ...

Hej Låvise :)
Det lyder da som om du har meget succes med det! Jeg har faktisk heller ikke synes det har været super svært indtil videre. Selvom hr. kæreste gerne ville have chokolade igår var det ikke noget problem for mig at sige nej, for jeg vidste jo at det ville jeg kunne få en anden dag :)
Jeg synes ideen er rigtig god, og en god måde at optimere ens sundhed på uden at lide for mange afsavn. Uh jeg ved ikke hvor meget jeg har smidt, men en 5-6 kg i alt ville være perfekt ;)

Held og lykke med det hele!

Lise

Solsikker sagde ...

Hej Lise
har et stykke tid fuldt med på din blog og din madlavning, med stor tilfredsstillelse men faldt over i dag at du følger 5:2 diæten, glæde mig til at følge med i det. jeg skal i gang med 5:2 livsstilen i næste uge, da jeg lige nu er på en uge faste/udrensning med hjemmelavede safter.
så pointen var bare at jeg ser frem til evt, ideer til mad :), har du købt bøgen 5:2?

Unknown sagde ...

Hej Solsikker, tak for det, det er altid dejligt at høre :)
Uha, det lyder hårdt! Ja jeg købte bogen, men principperne er jo enkle, men det er meget god beskrivelse af hvordan det ellers gavner kroppen i fremtiden t faste, i bogen. Altså meget af det biologiske bag programmet. Jeg synes det gør det mere overskueligt med maden at bruge en app eller eksempelvis en side som madlog til at tælle kalorier den dag det er nødvendigt. også elsker jeg ideen om at jeg ikke behøver tænker synderligt meget over at skulle faste de andre dage i ugen :)

Lise