søndag den 30. september 2012

Moussaka med auberginer og squash


Med den her ret drømmer jeg mig tilbage på alle de lækre små tavérna'er jeg har været på, på Kreta, Samos og Kreta igen. Der er en særlig hyggelig feriestemning over denne ret og har egentlig selv lavet opskriften fra bunden ud fra de forskellige smage jeg husker de havde. Dog synes jeg ofte der var for meget "hvid sauce" på toppen, så den har jeg fordelt mellem lagene.

Moussaka
4-5 pers

Ingredienser
1 aubergine
1 squash
2 løg eller 1 løg + 2 forårsløg
4 fed hvidløg
500 g hakket oksekød 3-7%
1 stor dåse tomatpure/2 små
2 snackpeber eller 1 rød peberfrugt i fine tern
2 store tomater i tern
½ tsk kanel
½ tsk spidskommen
1 tsk sukker
Salt, peber

Bechamel
½ L mælk
1 spsk mel/maizena
½ tsk muskatnød
Salt, peber
50 g revet ost, evt 2/3 alm skæreost og 1/3 parmesan

Start med at skære squash og aubergine i 1 cm tykke skiver og drys med ca 1 tsk fint salt og lad stå i 20 min. Efter tiden er gået kan man evt grille grøntsagerne på en tør slip let pande, jeg forsøgte mig uden og det gik super. Samtidig svitses løg og hvidløg i lidt olie. Det hakkede kød tilsættes og brunes et par minutter. Tilsæt dernæst tomatpure, rød peber, tomater og krydderier. Lad hele baduljen koge i 10 minutters tid, husk at smage godt til. Evt med et drys chili eller cayenne hvis det falder i din smag.

Til sovsen laver jeg den fedtfattige variant ved at koge mælken op i mikroovnen, lad den komme i kog igen i en gryde. Krydr med salt, peber og masser af muskat. Jævn sovsen med lidt maizena eller meljævning. Smag til og tag af varmen. Rør al den lækre ost ud deri til det er smeltet.

Tænd ovnen på 200 grader. I en bradepande på ca. 20x30 cm lægges de aftørrede squashskiver og aubergine skiver i bunden af fadet. Fordel halvdelen af kødsovsen og lidt af bechamelsovsen ovenpå. Igen en lag af grønt, dernæst resten af kødet og til sidst resten af bechamelsaucen. Man kan evt klatte lidt smør og drysse med rasp til sidst. Bag i ca 40 minutter, og lad hvile 15 minutter inden det nydes, gerne med en græsk salat og tzatziki en masse!

Kalí̱ órexi̱!! (Velbekomme på græsk)
Lise

Note: Der var aalt for meget væske i efter tilberedning, så enten skal man jævne sovsen noget mere, eller huske at stege de dersens squash og aubergine, hvad tror i er det bedste?? :)

lørdag den 29. september 2012

Pizza-party


Uhm pizza er bare god weekend/tømmermændsmad. Jeg havde en alletiders sjov bytur med alle pigerne fra min gamle gymnasie klasse som bare var såå sjov, Masser af rødvin og gode veninder er bare en fantastisk kombination. Igår tog jeg så ud til min mor og vi lavede lækre pizzaer. 

Jeg lavede pizzadejen som jeg før har gjort HER, bare med 2 dl rugmel og 2 dl durum inden der kom hvedemel i. Desuden lavede jeg en omgang løgsalat, ligesom HER, bare med rødløg :) 
Pizza billede 1: Den første pizza var med inspiration fra en jeg fik i Dubai. Med cremefraiche smurt udover bunden, saltede og afdryppede skiver squash, strimlet soltørret tomat, fint skivet hvidløg, løg salat og revet ost. Når pizzaen er bagt toppes den med en god røget laks. 
Pizza billede 2: Var en mere klassisk version med tomatsauce, løgsalat og mozarella og efter bagning toppes den med seranoskinke og rucola..

Lise

Mormorkager


De her småkage-sandwich har en helt bestemt plads hos mig, da vi har lavet dem ved mange lejligheder i min familie. Tror oprindeligt at opskriften stammer fra Suveræne Salater men jeg har rettet lidt i mængderne for synes der var alt for meget creme i, hvis det kan lade sig gøre. ;)

Ingredienser
35 kager

Ingredienser
200g hasselnødder
200g sukker
1 dl æggehvide

Chokoladecreme
50 g smør
2 æggeblommer (eller 4 spsk pasteuriserede æggeblommer)
40 g flormelis
1 tsk kakao
1 tsk neskaffe

Tænd ovnen på 180 grader. Nødderne hakkes ret fint, gerne i en minihakker el. lign., og blandes med sukker og letpiskede æggehvider. Læg 70 klatter på størrelse med en 5'er med to teskeer. Bag i ca 20 minutter. De skal være gyldne i kanten og når de bliver afkølede bliver de sprøde på ydersiden, og lidt seje indeni. Afkøl på en rist. De kan opbevares i en tætlukket kagedåse uden cremen. Den dag de skal serveres røres cremen af det bløde smør, flormelis, kakao og neskaffe. Pisk æggeblommerne i et af gangen over vandbad til en let og luftig creme. Lægges sammen med en passende mængde creme og nydes med en god kop kaffe. YUM!

Lise

tirsdag den 25. september 2012

Sushi Mania


Jeg er ganske stor fan af sushi skal lige siges. Men vil lige slå et slag for Sushi Mania, der ligger i Reberbansgade i Aalborg. De har et super simpelt koncept hvor man vælger imellem alle de forskellige sushi varianter de har i montren, hvor de er opdelt i 4 farver som repræsenterer 4 priser mellem 10kr-25kr. Ellers har man mulighed for at købe en af fem forskellige bokse, som bliver lavet med det samme. Det er virkelig god sushi til fine priser.

Igår købte jeg en lækker tangsalat med og lunede selv nogle edamame bønner fra fryseren og dryssede med masser af læsø salt. Bon appetite. :)

Lise

mandag den 24. september 2012

Raw kugler


Så blev der lavet endnu en portion raw-cake som simpelthen blev gjort børnevenlige ved at udelade toppingen og rulle små kugler og vende i kokos. Næste gang vil jeg både rulle nogen i kakaopulver, malede mandler og kokos. Opskriften er at finde HER.

Lise

lørdag den 22. september 2012

Kokos-lime kage


Mor havde en opskrift på en lime-kokoskage af en art. Vi ændrede en del i forholdende også lavede en klassisk frosting med limeskal og flormelis :)

Kokos-lime kage med frosting
1 stor kage

Ingredienser
200 g smør
250 g sukker/mørkt rørsukker
3 æg
150 g hvedemel
1 tsk. bagepulver
100 g mørkt chokolade
100 g kokos
Saft og skal af 1 usprøjtet lime

Tænd ovnen på 175 grader. Hak chokoladen groft og riv og pres limefrugten. Pisk smør og sukker sammen og tilsæt dernæst æg og pisk godt igennem. Hæld mel og bagepulver i og pisk dejen sammen med chokolade, limesaft, -skal og kokos. For en springform eller smør den. Hæld kagen i en springform (både 20cm eller nummeret større er fint). Bag kagen i ca. 45 minutter. Min skulle dog have lidt længere af en eller anden grund. Pak kagen i en plastikpose når den er afkølet og indtil brug.

Lime frosting
Til 1 kage

Ingredienser
200 g flødeost (Aldi's er god og koster 9.95)
1 usprøjtet lime
50 g flormelis

Rør flødeost med flormelis og tilsæt saft og skal fra limen. Smør ud over kagen inden servering. Og pynt evt med lidt limeskal.

Note: Kagen er super lækker og lidt grov i det, og med den sur søde frosting er den et perfekt indslag :)

Lise

Koldthævet yoghurtbrød


Hjemmebagt brød er bare for godt nogen gange, og idag skal der serveres chili con carne til hele familien hos min mor, så skal der jo være godt brød til! En anden gang vil jeg erstatte noget af hvedemelet med spelt, fx 100-150g. De kan helt sikkert også laves som store burgerboller i 8 stykker og drysses med sesam.

Koldthævet yoghurtbrød
2 brød

Ingredienser
550g hvedemel
3 dl koldt vand
2 dl yoghurt naturel
15 gær
1 spsk groft salt
1 spsk sukker

Findel gæren i dejfadet og rør den ud med lidt af vandet, som skal være helt koldt. Tilsæt resten af vandet, yoghurten, det meste af melet, salt og sukker og rør dejen ensartet med så få tag som muligt. Det er ret lind og kan derfor ikke æltes. Dæk skålen til med film og stil dejen koldt 6-8 timer, gerne natten over på køl. 
Dagen efter opvarmes ovnen til 275 grader eller den højeste varme der kommer nærmest. Del dejen i 2, evt. med dej-spatler og hæld ud i to aflange brød på en plade med bagepapir. Sæt brødene ind når ovnene er helt varm, efter ca 10 minutter når de er hævet godt op skrues derned til 250 grader og der bages videre ca 12 min. Tjek om bunden er helt sprød, ellers giv den lidt undervarme de sidste par minutter. Afkøles på en rist og spises evt med koldt smør :)

Lise

fredag den 21. september 2012

Genoprettet tro på menneskeheden

Her kommer en lille solskins historie fra det virkelige liv :)
Dagen starter eller meget godt med god tid imorges, men det regner og jeg planlægger at tage bussen. Bussen kommer til tiden og jeg kommer (næsten) tørskoet frem til skolen. Problemet er så bare at jeg mangler min telefon! Jeg gennemleder taske og jakke flere gange og den er pistvæk! Nåh jamen så kommer jeg i tanke om at jeg hørte en mystisk lyd i bussen, men i situationen tænker jeg det skyldes den lyserøde rullekuffert som kører igennem bussen med en fortvivlet ældre dame luntende bagefter. Men kommer frem til at det må være min telefon, pis! Jeg ringer til NT og får nummeret til Arriva som er vognmands selskabet der kører den givne rute. Til sidst efter flere forsøg får jeg fat i en kvinde som spørger om alt angående min tur, hvor jeg sad, hvornår jeg stod af osv. Hun vil ringe tilbage når hun har fået fat i chaufføren og undersøgt sagen. Jeg siger og krummer tæer og venter i spænding men hun venter hurtigt tilbage med den bedst nyhed længe. Buschaufføren havde min telefon og jeg kunne komme og hente den på hendes rute! Yes.
Det giver mig troen på at der er gode mennesker tilbage, og nu havde hun gjort min dag fantastisk så købte lige en pakke merci, kliche i know, men hun blev super glad og jeg fik min telefon igen :)

Lise

onsdag den 19. september 2012

Vegetar Curry


Så måtte jeg lige for at få varmen, bevæge mig ud i en vegetar curry, inspireret af Anne. Jeg trængte til noget dejligt varmende, og lavede den med lidt kartoffel for at jævne retten, så man ikke nødvendigvis behøver en masse tilbehør til.

Vegetar curry
4 pers

Ingredienser
2 spsk olie
1 spsk grøn karrypasta
1 rød chili, finthakket
2 fed hvidløg hakket
6-8 cm ingefær, revet
2 løg i store tern
1 bagekartoffel i 1½ cm tern
5 gulerødder i halve skiver
1 blomkål
3 tomater
1 dåse kikærter
7-8 dl vand
1 stor dåse kokosmælk
2 tsk gurkemeje
2 tsk bouillon/1 terning
Salt
Karry, tandoori krydderi
Jævning eller mel

Skær alle grøntsagerne i grove stykker. Svits løg, hvidløg, chili og karrypasta i olien i et par minutter. Tilsæt alle grøntsagerne samt kikærterne. Efter 5-6 minutter hældes vand og kokosmælk i, og lad det koge op. Tilsæt gurkemeje og bouillon, og lad det simre i ca. 40 min. Jeg smagte det til med en god karry og lidt tandoori krydderi for at få den helt rigtige indiske smag. Til sidst jævnede jeg med lidt meljævning og kogte det godt igennem.

Note: En super lækker ret som kar serveres som tilbehør til spyd, en selvstændig ret, med papadums eller fladbrød. Hvis man kan lide noget med masser af smag, så tilsæt masser af karry i starten.

Lise

tirsdag den 18. september 2012

Tomater i drivhuset, hvad skal du bruge dem til?


Det er nærmest ikke en opskrift men nærmere en inspiration til hvad man bruge alle de lækre solmodne tomater som drivhusene bugner med lige nu, og måske lidt endnu :) Håber listen kan bruges som en inspirationskilde, så der ikke ryger nogle tomater ud.

- En salat som ovenstående med tomat, rødløg, agurk, basilikum, avokado og feta. Overhæld med lidt olivenolie og uuuhm..

- En god tomat sauce med masser af hakkede grøntsager, enten plain, med oksekød eller tun.

- En lækker avokado/tomat salsa, som lige HER.

- Pasta med friskost og tomat, tjek den HER.

- SOm vejret indbyder til, så en lækker tomatsuppe med italienske aner.

- En god fyldig bolognese.

- Eller en lækker chili con carne.

Har i andre favoritter med tomater, så del dem her? :)

Lise

mandag den 17. september 2012

Thai inspirerede kyllinge deller


Jeg er helt vild med kyllingedunser, hvis bare de er krydret ordentligt, så jeg forsøgte at tilsætte alle de gode ting i dem her. Prøv dem, og server dem gerne med en god sød chilisauce, uhm! Næste gang jeg vil lave dem vil jeg bruge masser af frisk chili og revet ingefær også!

Thai-inspirerede kyllinge deller
Ca 20 stk

Ingredienser
500 g hakket kyllingekød
4-5 forårsløg i fine skiver
2 fed hvidløg, presset
½ tsk knust tørret chili
2 spsk sesam
2 spsk mel
2 æg
Salt, peber
Krydderurter; her purløg og persille

Rør alle ingredienserne sammen, måske skal konsistensen justeres med lidt vand eller mælk. Lad farsen hvile i minimum 30 minutter inden den steges i enten godt med smør eller olie.

Server eksempelvis som her med stegt løg, hvidløg, tomat, squash og masser af timian.

Lise

Easy peasy pizzabrød


Verdens nemmeste lille ret hvis bare man har noget udemærket brød, og dertil kan anbefales ciabatta med krydderurter fra aldi, tror måske det koster 6-7kr. Og det er altså godt lunet i ovnen :)

Nemme pizzabrød
1 pers

Ingredienser
10-12 cm godt brød
2 tsk ketchup
2 tsk salsa
5-6 skiver chorizo (10 kr i netto)
½ snack peber
3 skiver ost
Oregano

Tænd ovnen på 200 grader. Skær brødet i 3 skiver. Bland ketchup og salsa direkte på de tre skiver brød. Læg chorico, skivet snack peber og ost på. Drys oregano over og bag dem i ovnen til brødet er sprød og osten smeltet.

Lise

søndag den 16. september 2012

Crispy salat roll med lun peanutbutter sauce

Lun peanutbutter sauce
Crispy roll med peanutbutter sauce
Jeg besøgte min mor og hun havde taget lækre hummerhaler op af fryseren, det siger man jo ikke nej til, men synes bare lige de skulle serveres med noget andet end den klassiske hvidløgsmayo eller bagt med masser af smør, hvidløg og persille. Hvilket forresten også kan anbefales! Lige med et nybagt flutes så kører det :)
Nåh men synes det var passende med noget lidt nemmere og lækkert.

Crispy salat rolls med lun peanutbutter sauce
2-3 pers

Ingredienser
Sauce
½ dåse kokosmælk
3-4 cm ingefær
1 fed hvidløg
½ tsk chili
3 spsk peanutbutter
2 spsk soya

Svits chili, presset hvidløg og fintrevet ingefær i en smule olie i et par minutter. Tilsæt kokosmælken og peanutbutter og varm det godt igennem. Smag til med soyaen og saucen er klar. Server den lun til ris, kyllinge spyd eller som jeg gjorde:

Jeg servede den med kogte hummerhaler, forårsløg, agurk, tomat og lidt sesam serveret i iceberg salat blade. Yum!

Lise

torsdag den 13. september 2012

Walking in Memphis..

Salt-urt eller hvad?
Gamle søde Emma :)
Indbegrebet af strand :)
Solo blomst. og hundi!
På skovtur :)
Marehalm, nej?? ;)
Vilde træer

Eller i hvert fald i Bisnap/Hals.. Var en tur oppe i sommerhuset med min mor i sidste weekend, og på trods af det tvivlsomme vejr blev jeg lige nødt til at tage nogle fine billeder. Enjoy :)

Lise

onsdag den 12. september 2012

Rawcake - the brownie #2


Så har jeg endnu engang bevæget mig ud i at lave en rawbrownie - ligesom HER. Denne gang brugte jeg blåbær til toppen, men synes faktisk at det fik en underlig fesen farve, så vil anbefale bær der er "gennemfarvede" som fx hindbær, brombær eller lignende. Jeg tror dog at næste gang jeg skal lave den, vil jeg rulle "dejen" til kugler og vende dem i kokos eller mere kakao, for at de er lidt nemmere at spise og mere en mellemmåltids hapser. Men jeg er stadig meget begejstret, og synes de smager fantastisk, det er "umagen" værd at prøve for det er virkelig bare en godbid med god samvittighed. Men lover at jeg snart kaster mig ud i flere søde sager fra min raw bog, som jeg pt primært bruger som inspiration.

Rawcake - the brownie
5-8 pers

Ingredienser
300 g friske dadler
0,75 dl kokosolie
0,75 dl kakao (hvis man levede efter raw principperne skal det være rå kakaopulver)
1 knsp salt (himalaya hvis man lever efter raw principperne)
100 g nødder (jeg brugte mandler)

100 g blåbær
1 dl kokosmel

Blend nødder til de er finthakkede. Tilsæt dadler, olien, kakao og salt og lad det køre til en ensartet masse. Her skal evt tilsættes lidt vand. Massen mases derefter ned i en 1L rugbrødsform, beklædt med husholdningsfilm. Lad den sætte sig i køleskabet i minimum 1 time før fyldet laves. Fyldet blendes sammen til en fin farvet masse og bredes ud over kagen og lader den køle helt ned. Det kan anbefales at lave kagen dagen før. Bon appetite.

NB: Kagen kan også laves som kugler og rulles i enten kakao, finthakkede mandler eller kokos, er ikke afprøvet med den her udgave, men i får et indlæg når jeg har prøvet det.

Lise

Chicken sticks


Fy for pyffer, det er hårdt at begynde i skole igen! Jeg har haft super travlt med masser af læsning, lange dage og ny gruppe. Men jeg er sikker på det bliver rigtig spændende, og mere realitetsnært end det tidligere har været. Altså nu med masser af virksomhedssamarbejde og bare generelt mere travlt som i en faktisk virksomhed.
Jeg havde min søde veninde på besøg i sidste uge, og bestemte mig for at den bare skulle have fuld skrue med super læpkre kyllingespyd og en grov bulgur salat. Det sjove er hvordan spyddene laves, de er inspireret af en variant Jame laver, men dog kun fremgangsmåden.

Kyllingespyd
4 stk

Ingredienser
4 stk kyllingebryst
4 spyd
2 spsk olie
2 spsk soya
1 fed knust hvidløg
1 finthakket chili (evt tørret)
Saften af ½ citron
Friskkværnet peber

Start med at trim kyllingebrysterne(!?), og læg dem op som på øverste billede, helt tæt og modsat af hinanden og stik spyddene igennem. Skær derefter mellem spyddene til de har 4 spyd som på billede 2. Bland marinaden i et ovnfast fast hvor alle spyddene kan være i, vend spyddene deri og lad dem stå helt smovset ind på køl i minimum 30 min. Derefter kan de enten steges i ovn, under grill eller på en grillpande. Helt eminent!

Jeg serverede en bulgursalat bestående af grovbulgur, kogt i bouillon, revne gulerødder, majs og lidt løg. Krydret med olivenolie, hvidvinseddike, salt og peber.

Lise

søndag den 9. september 2012

Hasselnøddepesto



Mmh, pesto som kan bruges til alt!
En hjemmelavet pesto er noget man kan lave i et væld af forskellige varianter, og hvis man som mig, ikke så godt kan tåle hasselnødder, så kan man slippe for symptomer ved at riste hasselnøddekernerne først. Jeg tilsatte også lidt yoghurt naturel, for at få en mere dressing agtig pesto, men kan sagtens laves og serveres uden, hvis den fx er til nykogte kartofler.

Hasselnøddepesto

Ingredienser
50 g hasselnødder, evt ristede
5 spsk ekstra jomfru olivenolie
1 stort fed presset hvidløg
1 L blandede urter (her basilikum og skovsyre)
3 spsk friskrevet parmesan
3 spsk yoghurt naturel

Start med at riste hasselnødderne, hvis du ønsker det. Derefter hældes nødderne i en blender/minihakker/foodprocesser og køres til det er grofthakket. Tilsæt resten af ingredienserne og kør til en jævn pesto, dog gerne med lidt tekstur.

Server som dressing, i en burger, med nye kartofler, på et par skiver brød som bruchetta, under en skive ost(jeg lover, det er såå godt), på en salat, på nykogt pasta, osv osv.

Lise

fredag den 7. september 2012

Kom og køb bøger hos miig :)

Hej allesammen, for dem der ikke er interesserede er det her et meeeget kedeligt indlæg. men som fattig studerende, der har købt forkert bøger og læser videre på en ny uddannelse, så ville det være rart at få solgt alle mine brugte og "ubrugte" bøger :) Hvis du ønsker at købe af mig, som selvfølgelig har de bedste priser og de bedste bøger, så vælg sælgeren LiseBB :)

Danish Business Law Af Bent Iversen & Lars Lindencrone Petersen
ISBN: 978-87-574-2739-4
Stand: Aldrig brugt, fremstår som ny. Fejlkøb

Pris: 550kr pp
Link : HER

MAKROøkonomi, 2009,  af Hans Jørgen Biede
ISBN: 978-87-7675-764-9
Stand: Meget få overstregninger
Pris: 185kr pp
Link: HER

Research methods for business students af Mark Saunders, Philip Lewis, Adrian Thornhill
ISBN: 978-0-273-71686-0
Stand: Aldrig brugt, fremstår som ny. Fejlkøb
Pris: 290 kr pp
Link: HER

Statistik i økonomisk perspektiv af Kenneth Hansen & Charlotte Koldsø
ISBN: 978-87-7675-441-9
Stand: Ingen overstregninger, lidt slidt omslag. Signeret ;)
Pris: 210kr pp
Link: HER

What is this thing called science? af Chalmers, AF.
ISBN: 978-0-335-20109-9
Stand: Helt ny, aldrig brugt.

Pris: 125kr pp
Link: HER

When cultures collide - leading across cultures
ISBN: 978-1-904838-02-9
Stand: Aldrig åbnet

Pris: 125kr pp
Link: HER

Lise

torsdag den 6. september 2012

Køleskabshavregrød



Igår læste jeg om overnight-oatmeal rundt omkring efter at have set det hos Xenia. Og synes altså det lød som en lidt sjov idé, med at lade det hele stå natten over, så det kan få lov at trække saft og kraft. Jeg havde et bæger skyr så jeg tilsætte lidt af det ligesom HER, for at få en lidt længere mæthedsfornemmelse, pga proteinen. Prøv det, det smager altså ret godt. :)

Køleskabshavregrød
1 pers

Ingredienser
1 dl havregryn
1½ dl mælk
1 dl skyr

Bland det hele og lad trække natten over i køleskab. Jeg serverede portionen med lidt blåbær og solsikkekerner, og det smagte rigtig dejligt. Helt sikkert noget jeg vil få ind i mellem om morgenen.

Lise

HPV vaccinen er gratis, kom afsted!


Det her er noget jeg synes er virkelig vigtigt! Alle kvinder der er født mellem 1. januar 1985 og 31. december 1992 kan få HPV vaccinen gratis. Man kan få den mange steder, bl.a. i Matas, Fitness World og ved de danske lægers vaccinations service. Hvis man har en anden alder, skal man selv betale, men få det gjort, hellere beskytte sig mod en kræftsygdom, hvis det kan mindske sandsynligheden for en potentiel livstruende sygdom. Jeg bestilte selv en tid hos DLV og fik en tid efter 6 dage, så det er muligt at få en tid inden for den nærmeste fremtid. Læs mere om det hele lige HER.

Lise

onsdag den 5. september 2012

Muffins med skovbær og hvid chokolade

Den yderst velsmagende dej ;)
Færdige muffins :)
Og et lille tværsnit
Altså det kan godt være at cupcakes er moderne og meget "in", men jeg er nu altså bare fan af en god omgang saftige muffins med en masse lækkert fylde og tyngde. Også er der ikke noget bedre end en god bid med lidt sød hvid chokolade, et syrligt brmbær og lidt mandler. De er meget inspirerede af en opskrift fra Spis Bedre NR 8 2012, men mange ingredienser er skiftet ud, så blev bare brugt som inspiration :)

Muffins med skovbær og hvid chokolade
12-16 stk

Ingredienser
120 g smør
2 æg
1½ dl sukker
1½ dl yoghurt naturel
4 dl hvedemel
1 tsk bagepulver
100 skovbær (her blandede hindbær og brombær)
50 g grofthakkede mandler
75 g grofthakket hvid chokolade (fx billigt i netto eller rema)

Sæt ovnen på 200 grader. Skyl/rens bærrene som det nu kan lade sig gøre med sådan nogle bløde bær. Smelt smør ved svag varme i mikroovn eller i en tykbundet gryde. Pisk æg og sukker luftigt og pisk derefter yoghurten i. Sigt mel og bagepulver i dejen og tilsæt den let afkølede smør. Fordel i 12-16 smurte muffins forme eller dobbelte papirforme. Hæld i til 1-1½cm fra kanten. Bag i ca 20 min. Tjek med en strikkepind eller lignende om de har fået nok.

Ind med oldschool muffins, hvor det er kagen i centrum :)

Lise

tirsdag den 4. september 2012

Tun-tomat sauce til pasta


Her er en virkelig nem og god pasta ret som jeg faktisk laver rigtig ofte, fordi den er billig og nem at strække med flere grøntsager eller en ekstra dåse tun. Desuden er der noget der kan stoppes med lidt kedelige grøntsager og jeg har som oftest alle ingredienser på lager.

Tun-tomat sauce
4 pers

Ingredienser
2 løg
2 fed hvidløg
2-3 gulerødder
1 squash
1 peberfrugt
1 lille dåse tomatpure
1 dåse hakkede tomater
1 dåse tun i vand
Vand
Salt, peber
Sukker

Start med at køre alle grøntsager i minihakker, eller hak og riv det hele. Svits hvidløg og løg i lidt olie i en gryde der rummer ca 2 liter. Sauter alle grøntsagerne med i ca 5 min inden tomatpure og hakkede tomater tilsættes. (Hvis der skal serveres pasta til skal det sættes over nu) Smag til med lidt mere vand for konsistensen, salt, peber og sukker til at fremhæve tomatsmagen. Lad koge ca 10 min. Når pastaen er færdig tilsættes den drænede tun og den varmes igennem. Server gerne med grovpasta og revet ost.

Lise

mandag den 3. september 2012

Sommer linsesalat + skolestart


Så har jeg haft første skoledag efter ferien. Er begyndt på international handel og markedsføring, som er en uddannelse der "omdanner" min AP til en bachelor. Det er på den samme skole som jeg hele tiden har gået, så der er nogle af dem som jeg har gået i klasse med før eller bare var bekendte. Men det bliver spændende at komme i gang selvom jeg tror det bliver super hårdt.

Jeg laver en del med linser og bønner for tiden fordi det bare er rigtig studiemad hvor der for få penge bliver rigtig meget mad. Den her gang blev det en rigtig sommerlig og lækker linsesalat som jeg bare serverede solo, men kan også bruges med et stykke kylling eller lignende til.

Sommer linsesalat
2-3 pers

Ingredienser
1 dl rå grønne linser
½ rød peber
2-3 tomater
½ agurk
1 lille løg
1 fed hvidløg
Purløg og evt dild
2 spsk ekstra olivenolie
1 spsk hvidvinseddike
Salt og peber
Citronsaft af ½ citron

Start med at koge linserne som det står på pakken. Med de her grønne linser var det 15 min, hvis de skal bruges som salat. Bland eddike, olie, krydderier, citronsaft og hakkede krydderurter i en stor skål. SKær alle grøntsagerne i små tern og riv hvidløget fint. Når linserne er kogte, så lad dem dryppe af inden de blandes med dressingen og bagefter grøntsagerne. Velbekomme :)

Lise